Stammen

definerer tegnerens forhold til sine egne følelsesmæssige funktioner og kan betragtes som den primære kanal for selve livsenergien. I stammen ses delvist bevidste, emotionelle områder og reaktioner og opvækstens  formende erfaringer. Stammen kan inddeles i tre:

1.      Nederste del (overgangen fra rod til stamme): sæde for de ktoniske emotioner: primitiv og/eller racemæssig identificering, længslen efter moderskødet, oceaniske følelser osv. De allertidligste oplevelser som har influeret på individets vækst og udvikling, er lagret her.

2.      Midterste del:  følelser, som muligvis ikke er bevidstgjorte – men som sædvanligvis opfattes som socialt uacceptable: vrede, begær, hævn, søskendejalousi osv.

3.      Øverste del: de ”socialt acceptable” eller ”positive” ´følelser som f.eks. sympati, glæde, det at kunne lide og ikke kunne lide, frustration, håb og kærlighed.

Som helhed har stammen nok mere betydning for spørgsmål om parforhold end for karriere og uddannelse, hvor placering, retning, trætype og de vigtigste grene giver langt mere information om afgrænsede mål.