|
Det er dig, der styrer dit liv - det kan ingen være i tvivl om. Du stoler ikke
på held og på, at appelsinerne bare falder ned i din turban, så når du vil
noget, tager du sagen i egen hånd og løser probelemren et for et med praktisk og
logisk sans. Du er ikke bange for at se virkeligheden i øjnene, heller ikke
selvom den ikke lige er, som du ville ønske den, og du tackler forhindringer
direkte og håndfast.
Du kan lide ansvar, og andre giver det dig også, for du er både stabil,
pålidelig og pligtopfyldende. Din udprægede viljestyrke og selvtillid (når du er
på hjemmebane) smitter af på dine omgivelser, og derfor er du en velrespekteret
og populær kollega. Men du har hang til perfektionisme: du er aldrig helt
tilfreds, før dine ideer er ført ud i livet på en optimal måde.
|