I mange år troede jeg, at jeg på magisk vis ville få mere tid når jeg blev ældre. Men om fem år kan jeg hæve folkepension – og jeg oplever det tværtimod, som om tempoet stiger og det er nytårsaften fire gange om året. Fra min barndom husker jeg de endeløse, stille formiddage i selskab med min kittelklædte farmor, der løste krydsogtværs ved køkkenbordet og drak flødekaffe af underkoppen, mens sollyset faldt ind ad hendes nypudsede vinduer og dansede i takt til vægurets tik–tak. Det er måske grunden til at jeg fik den dunkle ide om, at tiden ville blive rigeligere, efterhånden som mit hår grånede og mine briller blev stærkere.

Farmor i  søndagskjolen (1960)

Nu har jeg samme alder, som farmor havde dengang, men jeg løser ikke krydsogtværs eller sidder ved køkkenbordet midt på formiddagen. Mit liv er tværtimod oftest lidt hektisk, for jeg har en tendens til at tage mere på mig, end jeg egentlig kan overkomme. Det sker så let, at jeg ligger om aftenen og tænker: ”Hvor blev dagen af?” mens alt det, jeg skal nå flimrer forbi indersiden af øjenlågene.

Derfor har jeg samlet ti små øvelser, der bringer mig til stede , når jeg ellers husker at bruge dem. De minder mig om, at jeg er i live, mens jeg går i bad, laver the, tjekker mails, køber ind, passer børnebørn, overholder deadlines og vasker bil. Her kommer de:

1. bevæg dig langsomt (2 min.)

Jeg gør oftest tingene tjept og har gang i alt muligt samtidig. Men mindst én gang om dagen beslutter jeg mig for at gøre noget rigtig langsomt – ikke anderledes, bare langsommere. Det kan være alt fra at børste tænder til at køre på posthuset. Jeg sætter bevidst farten ned til mindst det halve, når jeg går op ad trappen til min hoveddør, hen til printeren eller ud med skraldespanden. Mærker musklerne i mine lemmer, mens jeg gør det. Og nyder, at jeg har friheden til at bevæge mig.

2. smag på din mad (5 min.)

Når jeg spiser frokost, bruger jeg fem minutter til virkelig at smage på maden. Snuser til den, tygger på den, ser på den. Lægger mærke til farverne, smagen, strukturen, enkeltdelene. En tomatmad på frisk rugbrød med karse kan blive en oplevelse, når man giver den tid. Jeg gør det samme med et glas koldt vand et par gange i løbet af dagen.

3. bemærk dit åndedrag (3 min.)

Jeg kan sidde hvor som helst: på kontorstolen, i bussen, på toilettet – jeg lukker bare øjnene ganske let og lader hænderne hvile i skødet. Så fokusérer jeg på min vejrtrækning og på, hvordan det trækker sig selv uden at jeg behøver at gøre noget som helst. Hvis en tanke melder sig og forstyrrer, bemærker jeg simpelthen at jeg lige nu har en forstyrrende tanke – og så retter jeg fokus tilbage på åndedraget.

4. vask op i hånden (10 min.)

Da jeg var teenager, var det mit job at vaske op efter fem familiemedlemmers to retters middag hver aften. De første år følte jeg mig udnyttet af mine onde forældre på linje med et indisk barn på en bomuldsfabrik. Men efterhånden som jeg blev ældre og mindre dramadronning–agtig, begyndte jeg faktisk at nyde den halve times tid mellem 18 og 18.30, hvor jeg fik både repeteret franske verber, lyttet til Radio Mercurs hitliste og kigget ud i de støvblå forårsaftner, mens jeg spulede og tørrede.  Nu nøjes jeg med at vaske dagens glas og kaffekopper i hånden. Jeg kan godt lide at indsnuse duften af rent viskestykke mod varmt glas og at lytte til vandet, når det bruser. Jeg nyder at gøre et stykke reelt, manuelt arbejde som virkelig kan ses – til forskel fra alt det hjernegymnastik, jeg ellers bruger dagen på.

5. tag et unødvendigt bad (5–10 min.)

At lukke øjnene i bare 30 sekunder og lade strålerne fra bruseren ramme hovedbunden, mærke vandet imod skuldrene, eksperimentere med højere eller lavere temperaturer og se, hvordan vandet perler af huden – eller at mærke kroppen blive vægtløs i det fyldte badekar er en lille, overkommelig hverdagsluksus og en fantastisk lektion i tilstedeværelse.

6. lugt til en blomst eller en frugt (10 sek.)

Blomster og frugter ligger fremme allevegne, og det koster ingenting at snuse til en af grønthandlerens appelsiner. Andre gode duftemner er nyslået græs, regnvåd jord, en babys hovedbund eller bagerforretningen en tidlig morgen. Og så tager det kun 10 sekunder!

7. skriv to linier til en, der står dig nær (30 sek.)

Jeg bruger sms, mail eller huskeblokken, når jeg ikke synes jeg har tid til at hive brevpapir og fyldepen frem. Det tager under et minut at skrive et par kærlige ord og skyde dem af. Prøv det. Og mærk, hvordan du får en energiindsprøjtning, der kan vare i timevis.

8. stop op, stå stille og luk øjnene (1 minut)

Jeg begynder med at puste ud, før jeg trækker vejret rigtig dybt – og så tænker jeg: ”Jeg er her NU.” Jeg gør det mindst to og helst fem gange. Det tager mellem 20 sekunder og et minut.

10. mind dig selv om, at du er et mirakel (1 minut)

Når jeg så ligger dér under dynen, parat til at sove uden at kunne – så minder jeg lige mig selv om, at jeg er et mirakel. Hvordan i alverden er det muligt, at et æg og en sædcelle kan smelte sammen og blive til netop mig? Jeg nyder tanken i mindst et minut. Det minut kommer aldrig igen, så jeg kan jo lige så godt glæde mig over det. Det er en fængslende tanke, at tiden kommer og går igen – og vigtig, fordi min tid er det kostbareste, jeg har. Den er mit liv, og livet bliver som bekendt ikke genudsendt. Så jeg vil i det mindste være til stede, mens det foregår!

©Winnie Haarløv