arbejdet begynder

D. sætter sig i Jeg–stolen. Terapeuten beder ham beskrive sig selv:

T.: ”Hvem er du i drømmen?

D.: ”Jeg kører af sted i fuld fart. Jeg er passiv og tilbagelænet.”

T.: ”Kan du relatere disse egenskaber til dit ’vågne’ liv?”

D.: ”Nogle gange i min hverdag føler jeg, at jeg kører af sted i fuld fart.”

T.: ”Så det er noget, du genkender fra din dagligdag?”

D.: ”Ja, i høj grad!”

T.: ”Passiv og tilbagelænet?”

D.: ”Ja, det kender jeg også... lidt for godt. Jeg lader nogle gange tingene køre med mig. Sommetider er det nemmere for mig bare at følge strømmen.”

Alle budskaberne relateres til D.’s dagligdag, og hver gang ”smager” D. på meddelelsen for at mærke, om han genkender det meget, lidt eller slet ikke. Når alt er udtømt flytter D. sig første stol (Toget) D. vælger selv rækkefølge. Arbejdet i hver stol følger samme princip:

T.: ”Beskriv dig selv.”

D.: ”Jeg er et tog. Jeg ræser derudaf uden stop.”

D. relaterer alle udsagn til sin dagligdag og bliver nu opmærksom på noget nyt.

D.: ”Så er det da klart, at jeg er så træt! jeg ved jo ikke, hvordan jeg skal sætte farten ned!

D. flytter til anden stol (Udsigten.)

T.: ”Beskriv dig selv, udsigt!”

D.: ”Jeg er virkelighed. Jeg er natur. Jeg er kultur. Jeg er der hele tiden, men (henvendt til D.) Jeg glider forbi dig.”

T. til D.: ”Har du lyst til at kommentere det fra din egen stol?”

D.: ”Ja.”

D. skifter stol, sidder nu i sin ”jeg-stol” og svarer:

D.: ”Ja, jeg ved det – men jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal komme af toget.

D. henvender sig nu til toget.

D.: ”Hvordan får jeg stoppet dig?”

D. sætter sig i ”Togets stol” og svarer:

D.: ”Der er mange måder. Du kan f.eks. selv tage styringen. Så bliver du i stand til ikke bare at stoppe, men også til at have indflydelse på, i hvilken hastighed du ønsker at bevæge dig.

D. får nu en aha–oplevelse og en ny indsigt i et af sine handlemønstre, relaterer denne nye indsigt og sætter evt. dagligdags eksempler på.

arbejdet afsluttes

Afslutningsvis gennemgår D. hele sin oplevelse ved at knytte drømmesymbolerne til sin (eventuelle) nye viden om sine daglige handlemønstre.
Det kan betyde vækst i ”Jeg-et” - dvs. mere personligt ansvar og flere valg: hvordan vil jeg leve?