intuitiv tarot: lad billederne tale

Hvis du kunne købe en bog om lige præcis dit liv, og bogen var skrevet på et fremmed sprog – ville du så ikke give dig til at lære sproget for at kunne læse den?  Intuitiv tarot er sådan en bog.

Den er en indføring i tarotkortenes symbolsprog, som alle kan lære at tyde - eller med andre ord: den begynderbog jeg selv manglede, da jeg for mange år siden stod med mit først kortsæt og en hel reolfuld bøger om tarot - og tænkte, at "det fik jeg da nok aldrig lært."

Men det gjorde jeg. Det kræver nemlig hverken magi, hokuspokus eller clairvoyante evner at få meningsfuldt udbytte af tarot. Kortenes arketypiske billeder sætter gang i psykodynamikken og taler intuitivt til de mange niveauer af viden, vi har om os selv – både de bevidste og de ubevidste.

Bogen er skrevet til dig, der er begynder på området, og den trækker på både psykologi, faktuel viden og spiritualitet – uden på noget tidspunkt at slippe den jordforbindelse, der er uundværlig for at vi som mennesker kan forholde os til det, der ér.

Klik på en bog for mere info

til oversigt