|
Alt for mange forældre svigter deres børn. Det er et paradoks, at de
kærlige velmenende forældres
anstrengelser efterlader deres ønskebørn i stikken.
Et barn, der gøres til
familiens centrum og stilles over for alt for store valg, beslutninger og lange
forklaringer, får pådraget et alt for stort ansvar og vokser op med en falsk følelse af almagt. Det fører til
store indre og ydre konflikter for børn og voksne.
Børn har ikke brug for voksne, der leflende giver efter for at undgå konflikt
eller tror, at børn ikke kan tåle at blive vrede, frustrerede eller kede af det.
De har heller ikke brug for disciplin eller sort skole.
Børn har brug for voksne, der kan påtage sig ansvar og kærligt lederskab.
Voksne, der kan udstikke retningslinier og skabe trygge rammer.
Her får
du redskaber til at blive en mor (eller far!), der tør være rammesætter, videregive værdier og gå forrest i
forandring og fornyelse. Når du som menneske påtager dig ansvar for dit eget
liv, kan du blive den leder for dit barn, som kan vise vej – og en
inspirerende mentor med nærvær og overblik.
-
Aschehoug, september 2004. Bogen er udsolgt fra
forlaget, men jeg har stadig nogle få eksemplarer til salg.
Uddrag
Lektørudtalelse

-
Kommer snart som e-bog. Send en
mail, hvis du vil
have besked når den er klar
|
 |