|
Terapi indebærer, at du fortæller en helt fremmed personlige og private
ting om dig selv. Det kan være en skræmmende tanke, og det er forståeligt,
hvis den gør dig urolig, usikker eller utryg.
Rummet og relationen mellem dig og mig er på mange måder anderledes end
ude i virkeligheden. Jeg er der for at lytte til dig og give dig
oplevelsen af at blive taget alvorligt. Det betyder ikke, at jeg taler dig
efter munden - men det betyder, at du frit kan være præcis, som du er. Alt
kan siges højt, intet er tabu. Du behøver ikke at tage hensyn til mig
eller passe på ikke at såre mig.
Jeg vil til gengæld være til stede som den, jeg nu er, men det handler
ikke om mig. Det handler om dig - og derfor er dig, der er i
centrum. Jeg vil tale højt om mine følelser og tanker, hvis det er
relevant, eller hvis du er interesseret i at høre dem.
Jeg tror ikke på
terapi
Hvis du føler dig afmægtig, rådvild eller er fuld af
håbløshed, er ikke sært, hvis du kan tvivler på, at terapi vil
hjælpe. Prøv det alligevel - og sig simpelthen til mig, at du har denne
tvivl.
Jeg kan ikke lide at fortælle private ting eller vise følelser til en
vildt fremmed
Det er ikke så mærkeligt. Og selvfølgelig må vores samtaler bygges op på gensidig tillid. Derfor bruger du
den første session til at mærke efter, om du kan føle tillid til mig og
hvordan du føler dig tilpas i mit selskab. Jeg gør det samme, samtidig med at jeg gør mig klart, om jeg vil kunne
hjælpe dig.
Terapi er grænseoverskridende
Det er rigtigt, at terapi kan føles
grænseoverskridende, fordi der oftest kommer noget op, som ellers ligger
godt gemt væk, og fordi dybe følelser kommer i spil. Du bestemmer selv,
hvad og hvor meget du vil fortælle mig, når jeg spørger, og jeg vil
respektere dine grænser og vise dig respekt. Meget terapi handler netop om
at turde mærke og vise sine grænser i relation til en anden.
Jeg tror, jeg
vil føle mig dum
Højst sandsynligt vil vi komme ind på emner, hvor du
vil opleve følelsen af at være forkert, bange, ked af det eller dum. Det
er ikke rart - men når du mærker de følelser, kan terapien være en
øjenåbner for dig på den måde, at du får adgang til at undersøge hvorfor
du oplever det sådan. Og det kan være det første skridt til at lære at
føle dig bedre tilpas, selvom du oplever (og viser) dine inderste følelser.
Jeg kan ikke
forandre mig
Jeg tror på, at forandring altid er mulig - ellers gad
jeg simpelthen ikke være psykoterapeut! Men en vigtig pointe i
forandringen er, at den ikke skal gøre dig til en anden dig. Den skal gøre
dig til mere dig. Terapiens formål er, at du finder ind til dig
selv og bliver til dig selv. Og den forandring er altid mulig, hvis du
ønsker den.
Jeg er jo ikke
psykisk syg
Terapi er for alle - også for psykisk syge. Selvom du
på langt de fleste områder i dit liv er velfungerende, kan du sagtens gå
og tumle med problemer, som kan afhjælpes i terapi. Det kan være, at du er
jaloux, har lavt selvværd, er for hidsig efter din egen smag eller har
vanskeligt ved at tage beslutninger. Hver for sig kan disse problemer være
belastende nok, selvom dit liv i store træk er godt.
Hvad nu,
hvis jeg finder ud af at jeg er psykisk syg?
Forskning viser, at de færreste psykisk syge bekymrer
sig om deres mentale helbred. Det er i langt højere grad de såkaldt
normale, der frygter sindssyge.
Jeg har ikke råd
Ja, det er mange penge for en time. På den anden side
går beløbet til det vigtigste formål i dit liv: dit eget velbefindende.
Betragt terapien som en investering i selve det at blive den bedste udgave
af dig selv. Afkastet kan blive et gladere og rigere liv og en øget
livsappetid.
Ingen forstår mig
Hvis du oplever, at dine omgivelser ikke forstår dig,
så er din skepsis jo logisk. De allerfleste af de hundredevis af klienter,
jeg efterhånden har haft, har undervejs i forløbet (og tit i den
allerførste session) undrende sagt noget à la: - Jeg føler mig utrolig
lettet og overrasket over, at du forstår mig så godt.
Det er jo ikke fordi jeg kan trylle! Det er som regel
fordi det kan være langt, langt nemmere at betro sig til en professionelt
trænet lytter, som du ikke behøver at passe på, som ser på dig med friske
øjne og som måske derfor hører elementer
i din historie eller fremstilling, som dine omgivelser overser eller
misfortolker.
Hvad nu hvis du ikke kan hjælpe mig? Eller hvis jeg ikke kan lide dig?
Undersøgelser viser ret markant, at det ikke er
metoden der hjælper, men at det er den menneskelige relation. Med andre
ord: det er ikke nødvendigvis afgørende, om du vælger en
eksistentialistisk, kognitiv eller gestaltorienteret terapeut (for bare at
nævne nogle få af de retninger, der findes). Det er relationen - kemien -
mellem dig og terapeuten, der heler.
Selvfølgelig skal du sikre dig, at terapeuten ikke
bare er en bartender der har taget et brevkursus fordi han er så god til
at tale med mennesker. Det er vigtigt, at terapeuten har en forsvarlig
uddannelse, tilstrækkelig rutine og selv går i løbende supervision. På
hjemmesiden
www.psykoterapeutforeningen.dk
finder du udelukkende terapeuter, der
opfylder disse kriterier.
Og endelig: hvis du og jeg ikke passer sammen, giver
jeg dig med glæde anbefalinger til kolleger, som jeg kender og kan stå
inde for.
Jeg kan da ikke sidde og ævle om mig selv i en hel time - andre har jo
meget værre problemer end jeg
Som barn lærte jeg i skolen, at en sætning ikke måtte
begynde med JEG og at gæsten skulle have først og mest. Rigtig mange af os
er opdraget til at tænke mere på andre end på sig selv - og det giver jo
også de fleste mennesker glæde at hjælpe andre, at være opmærksomme og
betænksomme.
Men du kan ikke give noget, du ikke har. Og hvis du
gerne vil være et generøst, kærligt og givende menneske, så må dine egne
depoter også fyldes op. Selve det, at du lige nu læser dette kunne jo tyde
på, at du egentlig gerne vil gøre dette for dig selv - men at en del af
dig selv ikke under dig det.
Dalai Lama siger, at menneskets eneste opgave er at holde sig selv
lykkelig. For når man er lykkelig, bliver man automatisk kærlig, givende
og generøs. Tænk bare på, hvor overskudsagtig du selv var overfor andre,
sidst du var lykkelig og bimlende forelsket!
Det er pinligt og svagt at bede om hjælp. Det er jo mit liv, bør jeg ikke
selv kunne klare det?
Sådan tænker du ikke, hvis du har hul i en tand eller
din bil bryder sammen. Men er du og dit sind ikke langt mere sammensatte
og komplicerede?
Der er sider af mig selv, som jeg hader, og som terapeuten vil foragte mig
for
Via min uddannelse har jeg været i kontakt med masser
af mine egne egenskaber og sider, som ikke er specielt præsentable eller
beundringsværdige. Min egenterapi har lært mig at acceptere, at jeg også
kan være f.eks. smålig, jaloux, misundelig, doven osv. osv. Derfor kan jeg
godt rumme disse egenskaber hos andre, når jeg møder dem.
Det er muligvis svært for dig at tro, når jeg siger at
jeg ikke dømmer eller foragter hverken egenskaber, følelser, tanker eller
dig, som har dem - men sådan er det altså.
Det er ikke mig, der er noget galt med. Det er andre, der giver mig alle
mine problemer
En fristende tanke. Men i enhver relation er der to
parter, der hver især bidrager til problemet - eller til løsningen. Enhver
relation har altså to medansvarlige.
Sådan er det ikke med dine reaktioner, følelser og
tanker - for dem er kun du selv ansvarlig for. Ingen kan bestemme dine følelser
og tanker, kun du selv. Og hvis du er tilbøjelig til at give andre skylden
eller ansvaret for dine problemer, så lægger du ansvaret for dig selv fra
dig. Det kan virke som en nem udvej, men ulempen er, at du mister magten over og indflydelsen på dit eget liv.
I terapien kan du få klarhed over præcis hvad det er,
der sker og hvordan du kan håndtere dine udfordringer på en måde, så du
oplever at det er dig og ikke alle mulige andre, der bestemmer i dit liv.
|
