|
”Tilværelsen drøner forbi som et tog, mens jeg står på
perronen og glor.”
Men hvad er det, der fastholder os? Hvorfor synker vi
til bunds i strømmen indimellem? Her er mine fem bud. Men der er helt
sikkert mange, mange flere.
1. du tror på dine tanker og dit negative sæt af
overbevisninger
Vi tænker gennemsnitligt omkring 60.000 tanker hver
dag. Og de fleste af os tror på omkring 99% af dem. Nogle af tankerne er
produkter af vores opvækst, vores kultur og de værdier og indre regler, vi
har med os i rygsækken. Andre tanker opstår ved, at vi observerer ting og
hændelser, fortolker dem og sætter dem ind i en sammenhæng. Tankerne
hjælper os til at skabe orden og sammenhæng i vores personlige univers og
give retningslinier for vores liv, så det virker jo logisk, at vi
tillægger dem en vis sandhedsværdi.
Men det er netop med til at skabe problemerne. Vi har
det jo med at fastholde overbevisninger, som ikke gælder længere og som
ikke engang er positive for os. Personligt mente jeg i mange år, at mine
regnefærdigheder var på niveau med en hamsters – men som 41-årig havnede
jeg alligevel i et job, hvor jeg havde ansvar for et budget på 30
millioner kroner. Og overholdt det til punkt og prikke. Jeg troede også i
årevis, at jeg var grim og klodset – indtil jeg pludselig opdagede, at det
egentlig bare var noget jeg havde hørt lidt for tit, da jeg var barn - for
jeg kunne jo se i spejlet, at jeg hverken er specielt grim eller specielt
klodset. Men de fleste af os forlader folkeskolen og barndommen med nogle
negative overbevisninger om os selv. Stop lige op et øjeblik og find dine
egne – for du har helt sikkert også nogle stykker.
-
Hvilke overbevisninger har du, som fastholder dig i
fortiden og dermed i livet? Hvad tror du, at du aldrig vil kunne
udføre eller lykkes med? Hvad er det i dit liv, som ikke skal være som
det er? Hvem vil du støde fra dig eller fornærme, hvis du følger dit
hjerte?
-
Første skridt ud af fastlåstheden er at undersøge
dit personlige sæt af indre regler og overbevisninger og finde frem til,
hvilke negative tanker der har taget dig som gidsel.
2. du giver andre skylden for din situation
Tænk engang på, hvor tit du har hørt andre sige
f.eks.: ”Min chef er sådan en idiot. Det er ikke så mærkeligt, at jeg ikke
er glad for mit job.” Eller: ”Det er ikke min skyld. Det var ikke mig, der
tog den beslutning.”
I alle menneskers liv er der ting, der ikke går så
godt som vi kunne ønske. Det er livet, og livet er hverken ondt eller
godt. Det er bare. Vi møder forhindringer og masser af dem, og
vores opgave er at finde ud af at håndtere dem på den mest optimale måde –
ikke at brokke os over dem og hænge ved, hvor uretfærdigt det er.
Men mange (rigtig mange!) mennesker trives
ligefrem ved vanskeligheder. De forventer dem og synes, at tingene helst
skal være svære for at ”gælde.” Hvis det er for let, tæller det ikke.
Sådanne mennesker kan få lov at vente i al evighed på, at tingene skal
blive bedre. De skruer sig selv ned i et hul i jorden fordi de nægter at
acceptere, at det kan være okay at hoppe over det lave gærde indimellem.
De bruger 20% af tiden på at løse 80% af opgaven, og så bruger de de
resterende 80% af tiden til at perfektionere det, der egentlig i mange
tilfælde var godt nok. Til sidst bliver det for meget for dem, og de
begynder at kalde livet hårdt og urimeligt og at give alle andre skylden
for, at de sidder fast. De kunne jo også vælge simpelthen bare at gøre
deres bedste og acceptere, at det nogle gange faktisk er mere end nok.
-
At indse, at du selv er den eneste, der bestemmer
over og prioriterer din indsats, giver dig en følelse af magt i stedet
for afmagt. Hvad synes du egentlig selv er godt nok? Er det dig eller en
eller anden autoritetsfigur fra fortiden, der kræver 110% hver eneste
gang?
-
Hvor mange fejl vil du tillade dig selv at begå?
Mange af os kræver fejlfrihed selv i tilfælde, hvor vi skal udføre
noget, vi aldrig før har prøvet. Det kan næsten kun give fiasko-følelse.
-
I stedet for at give andre skylden for, at du ikke
lykkes, så tag selv ansvaret. ”Jeg skal lige lære det her først, og så
tror jeg nok det skal blive bedre.” Og når du mærker, at du faktisk
bliver dygtigere efterhånden, så får du også følelsen af at flytte dig.
Jo mere du selv tager ansvaret for, hvilke resultater du vil
opnå, jo mindre fastlåst vil du føle dig.
3. du tager dit liv og dig selv for højtideligt
De fleste af os er opdraget i troen på, at nøglen til
succes er hårdt arbejde, og på alt for mange arbejdspladser giver det
anseelse at arbejde overtid. Da jeg arbejdede i IBM, havde jeg en chef,
der gik ned ad gangen hver dag kl. 16.30 og råbte, at alle dem, der
ikke var gået hjem, var for langsomme og dårlige til deres arbejde,
prioriterede forkert eller brugte kræfter på at fedte for eller imponere
andre. Det var en fantastisk inspiration til at yde sit bedste inden for
de daglige 8 timer og til at prioritere, hvad der virkelig var vigtigt.
Vi vokser ved at tage os selv alvorligt, men
ikke højtideligt. Der skal også være tid til at lege, ellers bliver
vi selv og livet dødkedelige. Der skal være tid til at blande sjov, latter
og pjat ind i dagligdagen, for det er dét, som kreativiteten lever af.
Det, vi er gode til er også dét, vi bliver dygtigst til. Og det, som vi er
gode og dygtige til er det, vi bliver allerbedst til. Der er altså ingen
grund til at herse med sig selv for absolut at skulle tale tre
fremmedsprog, hvis man nu er overvejende matematisk begavet. Et er sikkert
nok. Og selvom jeg med mine mangelfulde regnefærdigheder kunne lære at
styre et budget, ville jeg aldrig søge et job som regnskabschef eller
begynde at læse til revisor. Det ville være at rende mig staver i livet.
-
Når du tager dig selv højtideligt, mister du evnen
til at se dig selv i perspektiv og kunne le ad dine fejl og mangler. I
stedet føler du dig forkert, dum eller skyldig. Tillad dig selv en bred
fejlmargin og indrøm, at du ikke kan være god til alt, og at andre er
bedre på visse områder. Og hvad så?
-
Lad være med at bruge kræfter på at imponere eller
please andre. I det lange løb er de rystende ligeglade, og det eneste du
opnår er at bruge din tid på noget uvigtigt og at slå skår i din egen
selvrespekt - og dermed bidrager du til at fastlåse dig selv, fordi du
mister troen på at du kan noget, og at livet kan være sjovt.
-
Det, du kan lide er du sikkert smaddergod til til.
Hvad er det? Tillad dig selv at pjatte og lege. Når du slapper af,
slapper dit sind og dit mentale apparat også af, og dér bliver du
kreativ og finder pludselig på løsninger og ideer, du ellers ikke ville
have fået. Succes er ikke kun hårdt arbejde. Det kræver også sjov,
afslapning og en stor portion held.
4. du lever livet på den sikre side
Der er megen klogskab i gamle talemåder, men også
megen negativ energi. Blandt dem, jeg personligt afskyr mest, er f.eks.
”Flyv ikke højere, end vingerne bær’” eller ”Skomager, bliv ved din læst.”
Sikke noget bavl!
Hvis du vil udvikle dig, må du udfordre dig selv og
leve livet tættere ved kanten, der hvor du også risikerer noget. Hvis du
bliver på midtbanen, er du i sikkerhed – men livet i midtbanen er også
kedeligt, forandringsfrit og rutinepræget. Fastlåst, med andre ord.
Spontaniteten og spændingen går tabt, sommerfuglene i maven dør. Alligevel
er det sådan, de fleste mennesker lever.
-
Ved at opmuntre dig selv til at slå et slag ud i
overhalingsbanen indimellem vil du opdage, at der er mange flere baner
at køre på. Du behøver ikke at tage voldsomme skridt eller vende op og
ned på hele dit liv – små, konsekvente skridt er nok. Og når du først er
begyndt at udfordre dig selv i det små, vil du opdage at kanten slet
ikke er så frygtindgydende. Der er sjældentså langt ned, som du troede.
-
Når du begynder at gøre nye ting eller gøre noget på
en ny måde, vil nye perspektiver åbner sig for dig, og du vil få øje på
flere muligheder og chancer. Du vil møde mennesker, som også tør at
træde uden for sikkerhedszonen engang imellem, og de kan støtte dig,
inspirere og opmuntre dig, hvis du vil lade dem. Når dit liv begynder at
åbne sig og du mærker, at du svømmer i den rivende flod, vil du undre
dig over at du ventede så længe.
5. du frygter det ukendte alt for voldsomt
Frygt er en grundlæggende og kraftfuld følelse. Og
nyttig, fordi den afholder os fra at bære os fuldstændig tosset ad og være
dumdristige. De fleste mennesker bliver lidt nervøse, når de ikke ved hvad
der er omkring næste hjørne, og det er naturligt. Men at slide sig fri af
følelsen af fastlåshed kræver netop, at man tør at kaste sig ud i noget
ukendt. Og at man tør tro på, at Ukendt ikke behøver at betyde Farligt,
Frygteligt og Ødelæggende.
Har du drømt om at skifte fag, starte din egen
virksomhed, springe ud som kunstner eller at sejle jorden rundt? Hvis du
vil give dine drømme en chance, så må du stå ansigt til ansigt med Frygten
For Det Ukendte, som er den, der holder dig fastlåst i en skruestik.
”Jamen, hvad nu, hvis jeg mislykkes?” spørger du. Svar dig selv med et
andet spørgsmål: ”Hvad er det værste, der kan ske?”
Hvis du mislykkes, hvad mister du så? Og hvis du
aldrig forsøger, hvad mister du så?
-
Hvis du undlader at tage chancen af frygt for de
negative ting, så vil du altid skulle leve med tanken om, hvad der kunne
have været. Og hvis du mislykkes, hvad så? De gamle indianere sagde, at
”når en dør lukkes, åbner der en ny.” Ligegyldigt hvad du havner i, om
du lykkes eller mislykkes, vil der altid være nye muligheder. Hvad har
du at miste? Det kendte, ja. Men er det ikke netop det, der fastholder
dig?
-
Jeg tror, at de fleste mennesker vil opleve at være
sten i den rivende flod med jævne mellemrum. Så længe det føles trygt og
godt, er det fint – men når følelsen ødelægger livsglæden, er det på
tide at gøre noget. Det drejer sig ikke om at vi ikke må føle os
fastlåst. Det drejer sig om at vide, at vi kan gøre os fri og komme i
bevægelse igen. Et af de vigtigste redskaber til det er opmærksomheden
på, hvilke adfærds- og tankemønstre du har, som øger din fastlåsthed og
lukker din bevidsthed for dine muligheder.
-
Der er kun én, der kan sparke dig i gang og tage det
første skridt. Og nej, det er ikke julemanden!
|