Mange synes, at det er en falliterklæring, når de får brug for terapi til parforholdet. De er skamfulde over, at de "ikke kan klare det selv" eller at "det er kommet så langt ud."
Det er meget forståeligt, fordi vi i denne kultur lærer at at hæfte etiketter på hinanden, bliver opdraget til at skjule det, vi har brug for (fordi det er "en styrke" ikke at skulle bede om noget) - og at basere vores tilværelse og parforhold på de almindeligt herskende (og tit noget svævende)  begreber, regler og ideer. I terapien gør parterne med min støtte deres egne regler og mønstre tydelige for sig selv og hinanden, og det løser op for mange fastlåste forhold. Her er nogle eksempler på det almindeligste mønstre, som parterne fastholder sig selv og hinanden i:

tankelæsning

Når en partner beslutter, at han eller hun ved, hvad den anden tænker, føler, oplever, ønsker, drømmer om eller gerne vil uden at have foretaget et reality–tjek hos modparten, så er der tale om tankelæsning – og det er meget mere almindeligt, end man måske skulle tro.

• ”Jeg ved, at du aldrig har tilgivet mig at jeg var dig utro”

• ”Du bliver bare skidesur, hvis jeg siger hvad  jeg tænker”

årsagsforklaringer

Når jeg spørger, hvad der er galt i parforholdet, får jeg tit en årsagsforklaring, som enten den ene eller begge parter har godtaget. Den kan udmærket være sand – men den kan også være en massiv hindring for at undersøge, hvad problemet helt konkret er.

• ”Min far slog mig, og derfor er jeg bange for nærhed”

• ”Jeg er blevet svigtet for mange gange, så jeg har lært at passe på mig selv – derfor kan jeg simpelthen ikke tro på det, min partner siger”

forudsigelser

er påstande, der hævder at et eller andet enten vil ske eller ikke vil ske i fremtiden.

• ”Det bliver aldrig bedre – en gammel hund kan ikke lære nye kunster”

• ”Vi har skændtes altid, og det vil vi helt sikkert blive ved med”

Forudsigelser om fremtiden er tit ret sigende om, hvorvidt parret er pessimistisk eller optimistisk parret. Hvis f.eks. kvinden gang på gang siger

• ”Han bliver aldrig anderledes! Jeg tror simpelthen ikke på det!”

er situationen alvorlig. En af terapeutens vigtigste opgaver er at lukke op for muligheden for, at fremtiden kan blive anderledes end fortiden. Det kan også være en af de vanskeligste opgaver - for på trods af menneskets generelt meget ringe viden om fortiden, så er der rigtig mange mennesker der netop på deres parforholds område er fuldstændig overbeviste om, at de kender fremtiden lige så godt som fortiden.

etiketter

Når den ene etiketterer den anden (eller sig selv, eller andre) afgør han/hun, hvad der der er karakteristisk ved den pågældene – og etiketten bliver påklistret som en fastlagt, stivnet egenskab.

• ”Han er så selvoptaget”

• ”Jeg er lunefuld”

• ”Vores datter har lavt selvværd”

• ”Du er præmenstruel”

Mange kvinder beklager sig over, at deres partner ikke er romantisk – og når jeg spørger, hvad romantisk betyder, viser det sig tit, at hun har svært ved at definere det konkret. Svarene kan dække meget bredt – lige fra, at han ikke rører særligt meget ved hende til, at han ikke køber blomster eller glemmer fødselsdage og bryllpsdage. Tit siger hun:

• "Jamen, hvis jeg selv skal sige det, så er det netop overhovedet ikke romantisk!"

 Men hvis hun ikke ved, hvad hun ønsker eller mangler, hvordan kan han så vide, hvad hun vil have? Så er vi tilbage i tankelæsningen - og det er en mission, der aldrig vil lykkes. Hvis hun ikke vil konkretisere, må hun ud og finde sig en troldmand.

generaliseringer

I fastlåste parforhold bruger den ene eller begge parter meget tit universelle vendinger som f.eks. altid, aldrig, ingen, alle, hele tiden.

• ”Der er ingen, der interesserer sig for, hvor de rene sokker kommer fra – bortset fra mig”

• ”Han kommer aldrig til tiden”

• ”Hun bruger ustandseligt for mange penge”

Generaliseringer kan bruges konstruktivt. Hvis parterne kan erkende bare én konkret undtagelse, så er der sat spørgsmålstegn ved generaliseringen. Hvis partneren kom til tiden én gang, så passer aldrig ikke længere. Jeg har faktisk alvorligt overvejet at opstille et båthorn i terapilokalet og trykke på det, hver gang en generalisering dukker op.

ækvivalenser

er en det indhold, som en person forbinder med et begreb:

• ”Kærlighed er aldrig at behøve at sige undskyld”

• ”Jeg ville ønske, at du var en bedre far: at du ville lege mere med børnene”

• ”Jeg synes ikke, at det her forhold er spændende: vi går aldrig ud og danser / klatrer i bjerge / løber på skøjter / dyrker sex efter Kama Sutra”

Parternes forskellige ækvivalenser kan godt ligne hinanden på overfladen, f.eks.: ”Man skal være gode ved hinanden” – men det, som de to lægger i begrebet at være god ved hinanden kan konkret være meget forskelligt.

I terapien bruger jeg meget tid på at lade parret udforske deres ækvivalenser for abstrakte begreber som f.eks. kærlighed, ærlighed, støtte, egoisme, romantik, sjov osv. Dels fordi de to parters forskellighed og enighed bliver tydeligere, og dels fordi de underliggende værdier og leveregler kommer op til overfladen på den måde og nemmere kan omsættes til konkrete handlinger. Man kan jo ikke bevidst arbejde med at ændre eller acceptere noget, man ikke ved eller erkender.