Hun krammer den våde kleenex, mens hun ser op med øjne fulde af sorg og smerte.

- Jamen, hvad skal jeg gøre? hvisker hun, mens tårerne igen vælder op og løber over. – Jeg savner ham så frygteligt.

Hun er 43 år og har kærestesorg. For to uger siden flyttede hendes mand ud af huset og ind hos den anden, som han skal giftes med, så snart skilsmissen og samkvemsaftalen er på plads. Det kom som et chok, der først nu ved at trænge gennem glasklokke af uvirkelighed, som hun har gået rundt i. Og først nu er det for alvor ved at gå op for, at han ikke kommer tilbage.

- Der må da være noget, jeg kan gøre, siger hun grådkvalt...

og selvfølgelig er der noget, man kan gøre

Men det, hun kan gøre, kan ikke bringe ham tilbage. Det kan derimod bringe hende selv videre, gennem sorgen og ud på den anden side. Som et helt menneske med nogle smertelige, værdifulde og brugbare erfaringer – en kvinde, der har lært noget vigtigt om både sig selv og om kærligheden.

En blomst vokser ikke, selvom man trækker i den, og en sorgproces er også en udvikling, der skal gennemløbes. Sorg tager tid. Masser af tid. For selvom følelserne er i vejen, kan de hverken kvæles, glemmes eller ændres med viljens magt.

Derfor er det bedste hun kan gøre på en måde også det nemmeste: at være nøjagtigt der, hvor hun er. At tillade sig selv at føle alle sine følelser: sorg, angst, vrede, jalousi, misundelse, hævn – det hele. Og det allerbedste er at finde nogen, hun kan dele dem med. Der er nemlig langt fra tanke til handling, og selve det at tillade sig at give los kan være meget forløsende.

Det værste, hun kan gøre...

...er at tage facaden på og stille op til alt det, som de velmenende venner, veninder og familiemedlemmer foreslår. De vil jo så gerne trøste og hjælpe, for det er svært at se lidelsen hos en, man holder af. Så er det, at de begynder at komme med opmuntringer og ’gode råd’:

- Glem ham – sådan en idiot. Når han kan gøre sådan noget…

- Tiden læger alle sår, og du skal bare se at komme videre. Verden er fuld af mænd! Op på hesten igen – ud på netdating, i foreninger eller klubber.

- Har du nogensinde mødt min fætter Michael? Han er også lige blevet skilt, og han er lige noget for dig…

Alt sammen ubærligt for den kærestesorg-ramte. For hun vil jo kun have ham, som hun ikke mere har og ikke kan få. Hun smiler tappert og tørrer øjnene, men hun har ikke brug for noget af det, de foreslår. Hun vil meget hellere tale med nogen, som hun ikke behøver være bange for at såre. Nogen, som ikke bliver skuffet eller ked af det, når hun bare græder og slet ikke gider noget af alt det, de arrangerer for hende.

Men det er fint at sige nej tak til alle deres ideer og aktiviteter, for man kan ikke handle sig ud af en sorg; kun dulme den. Det kan gøres på mange måder: med hvidvin, mad, shopping, sex, hovedrengøring… fortsæt selv. Alt sammen handlinger, der virker som den nemmeste udvej fordi de lindrer ved at fjerne fokus fra det, der gør så ondt. Alligevel hjælper de ikke rigtigt. Tværtimod forlænger de sorgperioden og blokerer dig fra det, du allerhelst vil: at komme videre med dit liv. Og i nattemørket under dynen kommer sorgen igen med fuld styrke.

Hvad kan du så stille op, når du savner ham forfærdeligt, sover elendigt og nærmest intet overskud har?

Se spalten til højre. Og fat mod!

Læs et uddrag af min bog "Førstehjælp til knuste hjerter" (udk. august 2007) her

Fem alternative råd

1. Tag din kærestesorg alvorligt. Gå ind i den i stedet for at gå uden om den. Kærlighed gør sårbar, fordi den har forbindelse til alle de dybe, menneskelige følelser: angsten for at miste, frygten for aldrig finde kærligheden igen; vreden over, at det skulle ske og sorgen over de knuste drømme. Kærlighedens vilkår er, at den eksisterer side om side med disse følelser – for hvis de ikke var der, var der jo ikke tale om kærlighed. Det er derfor, at dens modstykke ikke er had, for had kommer også fra hjertet. Det modsatte af kærlighed er ligegyldighed. Elskede du ham ikke, ville du ikke sørge, når han forlod dig. Og det er også derfor, at kuren ikke bare er at lade som ingenting og kaste dig ud i et nyt forhold. Du forråder dine egne følelser.

2. Tal om kærestesorgen. Idag gælder det om at have succes, og det kan godt føles lidt taber-agtigt at indrømme sin kærlighedsfiasko. Det er fristende at prøve at skjule det og gå videre med oprejst pande. Men resultatet er oftest, at du føler dig fuldstændig ensom og synes, at ingen forstår dig. Gør hellere det modsatte: Indrøm, at du sørger, at du har det skidt, at du føler dig skrøbelig. Sig det højt. Alle har prøvet det, og alle ved, hvor forfærdeligt det kan være. De allerfleste vil endda gerne både lytte til dig og dele deres erfaringer.

3. Afsæt tid. En kærestesorg varer typisk mellem seks og tolv måneder og forløber i forskellige faser. Affind dig med, at det kan vare længe, før du helt er dig selv igen – og ignorer dem, der bliver bekymrede for dig efter nogle måneder. Læs bøger om sorgprocessen, så du kan holde fast i, at du er helt normal. Skriv dagbog, så du kan notere og bemærke, at der sker ændringer: at du f.eks. begynder at sove bedre, le igen og måske ikke græde helt så tit eller voldsomt.

4. Lad dig ikke skræmme af dine følelser. Selvom 80% af menneskets adfærd bestemmes af følelser, så bestemmer vi ikke selv, hvornår, hvordan, hvor længe eller hvor kraftigt følelserne viser sig. Opsøg mennesker, der kan udholde at se og høre om dine følelser. Dér kan du skabe en smule overskud til at dæmme op for dem når det bliver nødvendigt (f.eks. på jobbet). Giv los, når det ikke er nødvendigt at holde følelserne inde. Græd igennem – hulk, ras og forband. Tillad dig selv at have vilde hævntanker og rasende fantasier om alle de måder, du vil slå ham ihjel på. Der er milevidt fra tanke til handling, og hvis du slipper jalousien og misundelsen, hadet og hævngerrigheden løs, så er der gode chancer for, at disse følelser efterhånden opløses – i stedet for at forgifte dig indefra.

5. Bed om det, du har brug for. Ingen og intet kan fjerne din sorg fra dig. Det er et kors, du selv må bære. Fortæl omgivelserne, hvordan de kan støtte dig: f.eks. ved at lytte og holde mund med alle deres gode råd, give dig lov til bare at sidde i et sofahjørne uden at skulle underholde eller være selskabelig. Invitere dig til en fest eller et arrangement og lade dig gå hjem, hvis det pludselig bliver for meget for dig. Høre dig fortælle om dit tab igen og igen, selvom det er den samme historie. Bed om det, der er godt for dig. Kun du ved, hvad det er.