|
2.
giv oplysninger og fornuftsgrunde
Hvis
barnet tegner på vægge eller ødelægger ting,
så tag dig tid til at forklare hvorfor du synes
det er mest hensigtsmæssigt at tegne på papir
eller passe på tingene.
3.
find den underliggende følelse
Anerkend,
accepter og respekter barnets følelser. Hvis
barnet slår, driller eller kniber, så find ud
af, om barnet er f.eks. jaloux, misundelig eller
føler sig overset – og anerkend, at det er
sådan. Der er altid en grund til at barnet gør,
som det gør. Inviter barnet til at vise sin vrede
og jalousi på andre, mere hensigtsmæssige
måder. F.eks. at græde og skælde ud over for
dig.
4.
lav om på omgivelserne, ikke på barnets
nysgerrighed
Når
man får et barn, viser omgivelserne sig
sommetider uhensigtsmæssige. Hvis dit barn bliver
ved at tage ting fra reoler eller køkkenskabe,
så udskift de ting, der findes i børnehøjde med
nogle, som barnet gerne må lege med. Sørg for,
at hjemmets indretning respekterer, at der nu bor
et legelystent, nysgerrigt barn.
5.
find acceptable alternativer
Hvis
du ikke vil have, at barnet bygger en hule i
spisestuen, så vis barnet, hvor det gerne må
bygge en hule – i stedet for bare at sige NEJ.
6.
vær et eksempel for dit barn
Hvis
barnet f.eks. trækker en kat i halen, så vis
barnet, hvordan man klør en kat bag øret.
Eksemplets magt er langt stærkere end ord.
7.
giv valg – ikke ordrer
Beslutninger
og valg giver barnet magt over sin egen situation,
mens ordrer inviterer til magtkamp. Tilbyd ikke
for store eller frit formulerede valg, f.eks. ”Hvad
har du lyst til at lave på søndag?”
Giv hellere valgmuligheder, som er overskuelige i
forhold til barnets alder og kompetence. Spørg
ikke f.eks.: ”Hvad vil du have på i børnehave?
– men: ”Vil du have den røde eller den blå
trøje?” og ”Vil du børste tænder før eller
efter at du har taget pyjamas på?”
8.
gør undtagelser nu og da
Lær
barnet fleksibilitet ved en gang imellem at bryde
hverdagsrutinen. F.eks. ”Det er okay, at du ikke
børster tænder i aften, når du er så træt”.
Giv indimellem dig selv lov til at bryde rutinen
ved f.eks. at lade barnet få havregryn med mælk
til middag el.lgn.
9.
giv barnet tid til at forberede sig
Hvis
du f.eks. skal have middagsgæster, så fortæl
barnet, hvad du forventer af det. Vær specifik og
hold de indgåede aftaler. Hvis I f.eks. har
aftalt, at barnet skal tage nattøj på uden
bøvl, så vær konsekvent.
Har du lovet at læse godnathistorie, så gør
det selvom gæsterne må vente med desserten.
10.
lad barnet opleve konsekvenserne af sine valg
Lad
være med at fjerne hver en sten på barnets vej.
Hvis et barn f.eks. lader sit våde
gymnastikhåndklæde ligge i tasken, så lad
barnet selv finde det og opdage, hvor generende
det kan være. Det er en menneskeret at træffe
valg, og sommetider (tit!) vælger man forkert.
Lær barnet, at det er okay, og at det selv må
tage konsekvenserne af f.eks. ikke at ville have
vanter på i 10 graders frost (du kan jo tage
vanterne med i tasken og tilbyde barnet et nyt
valg, når det er parat!)
11.
fortæl om dine følelser i stedet for at være
sur
Lad
barnet vide, hvad dets handlinger gør ved dig.
Sig f.eks. ”Det irriterer mig, at du ikke
tørrer krummer op efter dig. Jeg vil gerne have,
at du gør det!" – og lad så være med
selv at tørre dem op!
12.
skrid til handling, hvor det er nødvendigt
Hvis
barnet insisterer på at ”gå selv” og
derefter stikker af, så hold barnet fast i
hånden (uanset dets protester), mens du forklarer
hvor farlig trafikken er.
13.
hold om barnet
Børn,
der kaster sig ud i aggression eller trods kan
sagtens have brug for, at mor eller far simpelthen
holder blidt om dem – uden vrede og formaninger.
Tit dækker den vrede opførsel over barnets
frustration eller sorg, og den blide omsorg kan
få barnet til at græde de nødvendige tårer i
stedet for at gøre sig ensom i raseri.
14.
bliv ved barnet i konflikter og kriser
Et
barn i oprør (hvadenten det skyldes vrede, sorg
eller angst) har allermest brug for en nær
voksen, der kan være der. Ti gerne stille og bare
vær til stede, indtil barnet eventuelt viser
behov for en omfavnelse – og hvis ikke, så bare
bliv ved barnet.
Vis, at din kærlighed er ubetinget. Spørg, om
barnet har lyst til at fortælle om sine
følelser. Tilbyd omfavnelse, men påtving den
ikke. Spørg, om barnet har lyst til at høre
forslag til, hvad det kan gøre. Siger barnet nej,
så respekter dets ønske. Lad være med at
bebrejde, trøste, forklejne eller aflede
følelserne (ved f.eks. at tilbyde mad, leg eller
tale om noget andet).
15.
lad dig lokke til leg
Mange
(potentielle) konflikter kan løses ved leg.
Eksempelvis: ”Vil du være med til at lege
restaurant? Okay – du bærer ud, jeg skyller af”
el.lgn. Eller ”Skal vi børste tænder på
hinanden?”
16.
respekter barnets følelser: vrede, angst, sorg og
glæde
Hvis
dit barn er vred på dig, så respektér
barnets vrede. Invitér barnet til at vise vreden
ved f.eks. at indbyde til en pudekamp. Når barnet
har raset ud, så overgiv dig, gerne på en
dramatisk måde. Hvis barnet er i humør til det,
så inviter det til at tale om sin vrede. Spørg
f.eks. ”Er du stadig vred på mig ?” Hvis
barnet siger ja, så spørg, om barnet har lyst
til at sige noget mere om det. Gør ikke barnet
forkert eller latterligt ved at nedgøre dets
følelser, f.eks. ”Hold nu op med at tude; det
er da ikke noget at hyle sådan op over” eller
”Er du virkelig bange for mørke – jeg troede,
du var sådan en stor dreng”.
17.
vær fleksibel
Hvis
du gerne vil hjem, men barnet er i fuld gang på
legepladsen, så sig, at det snart er på tide at
gå hjem. Lad barnet selv komme med forslag til,
hvornår I skal gå. Respekter dets forslag,
selvom det ikke svarer til dit – sig f.eks. ”Nej,
en time er for længe, så kan jeg ikke nå at….
Skal vi sige ti minutter? Vil barnet ikke
forhandle, må du som den voksne bestemme.
18.
inviter til fælles konfliktløsning
Diskuter
konflikter, der bliver ved at opstå, med barnet
(f.eks. oprydning, bordskik osv.) Fortæl om dine
egne behov, spørg efter barnets og bed om forslag
til løsninger. Tag barnets forslag alvorligt, og
hvis du ikke kan bruge dem, så begrund hvorfor.
Fastlæg reglerne sammen; gerne på familiemøder.
19.
skru ned for forventningerne
Små
børn har intense følelser og behov, og de er af
natur højrøstede, nysgerrige, uorganiserede,
utålmodige, krævende, kreative, glemsomme,
selvcentrerede og fulde af energi. Accepter disse
egenskaber og påskøn umiddelbarhed, så længe
den varer. Har du nogen sinde set en 13–årig
hoppe i sofaen af glæde – eller smide sig på
gulvet i Irma fordi han ikke må få vingummi?
20.
træk dig – og træk vejret
Forlad
rummet, hvis du har brug for at samle dig og skabe
overblik. Brug evt. nogle minutter på et
lynbrusebad, en kort meditation, en grædetur
eller at ringe til en veninde. Bare fem minutter
med dig selv kan gøre underværker og betyde, at
du ikke kommer med raseriudbrud eller giver
straffe, som du senere fortryder.
|