Betyder det noget for dig, dit parforhold og dine børn, at din bedstefar var alkoholiker da din far var dreng?  Er det vigtigt, at din mor var depressiv, da du blev født?

Hvordan straffer du, når det vidunderlige barn har overtrådt, og du i løbet af det nanosekund man har til at reagere kun kan komme i tanker om skæld-ud, stuearrest eller måske lige frem én i enden? Læs de tyve alternativer

Den afgørende problemskabende faktor i forældre-barn samspillet er hverken  »ikke kærlighed nok«, »forkælelse« eller for mange forbud. Det største problem er  autencitetssvigt.

Hvordan bevarer og udvikler vi som forældre de potentialer, som barnet har med sig fra fødslen til at blive velfungerende, harmoniske voksne, der hviler i sig selv?

Når du nu gør dit bedste for at være en god forælder og lære dit barn at omgås andre på en acceptabel måde - hvorfor kaster ungen sig så indimellem uhæmmet skrigende på gulvet?

Det er en udbredt teori, at medlemmerne i dysfunktionelle familier (og vis mig en familie, der ikke er det!) deler det følelsesmæssige ansvar op i forskellige roller, og hvert familiemedlem vælger så en rolle, som han eller hun spiller.

Det ældste barn vil typisk udvikle nogle karakteregenskaber, som ligger yngstebarnet fjernt - og omvendt. Din placering i søskenderækken påvirker dit liv.

Som barn lyttede jeg fascineret, når min farmor fortalte om hestevogne og gaslamper i Københavns gader. Hun undrede sig over, om der mon var mere at opfinde. Nu er jeg selvfarmor - og opvokset i 60'erne med alt hvad dertil hørte.